top of page

Saqqaq

- stedet hvor solen altid skinner

 

 

 

Saqqaq, "Solsiden" (tidligere stavet Sarqaq), er en bygd i Vestgrønland, beliggende ca. 100 km nord for Ilulissat på sydsiden af Nuussuaq-halvøen ud mod det såkaldte Vaigat.

Bygden havde i 2020 ca. 132 indbyggere og er en del af den tidligere Ilulissat Kommune, som fra 2009 i forbindelse med kommunesammenlægning fik navnet Qaasuitsup Kommune, og ved en ny deling i 2018 Avannaata Kommune.

 

De vigtigste indtægtskilder er fiskeri af hellefisk og turisme.

 

Arkæologiske udgravninger vest for bygden har vist spor efter en ældgammel inuit-kultur. Bygden lagde navnt til, så den idag kendes som Saqqaq-kulturen.

Den eksisterende fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. -primært i det sydlige Grønland.

Bygden Saqqaq blev grundlagt i 1755 som Ritenbenk. (Ritenbenk blev 1781 flyttet til øen Appat 70 km nord for Ilulissat og har været uden permanent beboelse siden 1960, men nogle bygninger benyttes nu som lejrskole).

 

Saqqaq er kendt fra filmene "Hvor Bjergene sejler" fra 1955, som var den den første farvefilm om Grønland, og Qivitoq (Fjeldgængeren) fra 1956 med Poul Reichhardt i hovedrollen.

 

Stedets ca. 200 slædehunde er om sommeren lænket i bygdens udkant.

 

Der er rig muligheder for vandreture langs kysten med udsigt til isfjelde og til Saqqaqs bagland med søer, elve og den lokale bræ. Man kan endvidere vandre ud til inuitgravene og resterne af de gamle tørvehuse.

Saqqaq er endvidere et yndet udgangspunkt for længere ture ind i Nuussuaq- halvøens smukke og øde bagland.

 

bottom of page